Indhold på side:
I dag vælger mange at have sin egen spinningcykel derhjemme. Er du på udkig efter en til hjemmebrug eller måske til træningscentret? Så har vi samlet de bedste muligheder til dig lige her.
Vi har baseret vores testresultater på en test fra t3.com samt brugeranmeldelser. T3.com har foretaget en eksperttest, der er uafhængig af modeller og brands. Dermed kan du nemt finde frem til, hvilken model du bør vælge.
Sole SB700 – Den bedste spinningcykel
→ Set til 6.995 kr. hos Abilicaonline.dk
- Bedst i test
- Kevlar bremsesystem
- Mulighed for trådløs pulsmåling
Vi starter ud med den bedste model, vi har med i denne test. Der er ingen tvivl om, at Sole SB700 er en favorit blandt brugerne, og denne model har vundet flere forskellige tests.
Her får du en verdensklassecykel til en meget fornuftig pris. Sole SB700 er særdeles velegnet til dig, der gerne vil træne med høj intensitet og med mange forskellige intervaller. Og så er cyklens remdrift medvirkende til, at du kan træne næsten lydløst.
En af de gode funktioner ved cyklen er Kevlar bremsesystemet. Det giver dig en god træning, hvor du får det helt rigtige flow.
Samtidig er cyklen særdeles kraftig og dermed også stabil under din træning. Sæde og styr kan justeres helt præcist, og du er dermed ikke afhængig af forskellige trin i indstillingen. Det kan ligeledes både tilpasses lodret og vandret.
Cyklen leveres med kombinationspedaler. Det giver dig muligheden for både at bruge dine almindelige træningssko og dine spinningsko. SPD klamper til dine spinningsko medfølger, når du køber cyklen. Der medfølger også flakseholder og drikkeflaske.
Cyklen fra Sole Fitness er udstyret med en computer, der kan holde dig opdateret igennem din træning. Her kan du få et overblik over kalorieforbrænding, distance, hastighed, tid og din kadence.
Kadencen illustrerer dine pedalomdrejninger pr. minut og kan være særdeles god ved intervaltræning. Du har samtidig mulighed for at tilkoble et trådløst pulsbælte.
Her får du altså en spinningcykel, der kan det hele. Den har et kraftigt stel, er lydløs under træning og har de helt rette funktioner. Den er særdeles brugervenlig og kan indstilles præcist. Derfor anbefaler vi denne cykel som bedst i test.
Abilica Premium Pro – Det professionelle valg
→ Set til 9.900 kr. hos Abilicaonline.dk
- Magnetisk modstand
- Giver dig mulighed for at yde 1000 Watt på det højeste niveau
- Kombinationspedaler
Vi er nået til en spinningcykel, der er det helt rigtige valg ved professionelt brug. Vil du ikke gå på kompromis med kvaliteten, kan denne cykel også være en god mulighed.
Abilica Premium Pro er en kraftig spinningcykel, hvor alle komponenter kommer i særdeles høj kvalitet. Cyklen har den store fordel, at du arbejder med ene magnetisk modstand. Det gør cyklen lydløs under træning.
Her får du mulighed for helt selv at indstille sæde og styr. Du kan justere det både lodret og vandret, og det er nemt at betjene. Samtidig er der det klassiske bukkestyr og spinninghåndtag, så du selv kan vælge dit greb under træningen.
Disse er beklædt med blødt skum, så du får en komfortabel position. Det tunge svinghjul på 22 kg giver dig en god stabilitet under træningen.
Cyklen har 16 modstandsniveauer. Det giver dig muligheden for at arbejde hårdt under din træning, og du kan arbejde med 1000 watt på det højeste niveau. Den lille cykelcomputer vil holde dig opdateret under hele træningen.
Skærmen viser dig antallet af watt i forhold til belastningen i pedalerne. Ligeledes vil den vise distance, hastighed og din pedalfrekvens.
Cyklen leveres også med kombinationspedaler, men du skal selv sørge for at få SPD klamper til dine spinningsko. Flaskeholder kan tilkøbes ved siden af.
Dermed er det en cykel, der er det ideelle valg for dig, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, men som kan undvære en pulsmåler under din træning.
ODIN S6 – billig spinningcykel med de basale funktioner
→ Set til 3.000 kr. hos Apuls.dk
- Én af de billigste spinningcykler på markedet
- Nem at betjene
- Cykelcomputer
Denne spinningcykel fra ODIN er den billigste i testen. Her får du en simpel cykel, der er nem at betjene, og som er god til hjemmebrug. Men så får du heller ikke mere end det. Her er der skåret ind til benet, men det betyder ikke, at den kan være det rigtige valg for dig.
Cyklen har en maksimal brugervægt på 110 kilo, hvilket du skal have med i dine overvejelser.
ODIN S6 er udstyret med et tungt svinghjul på 12 kilo, der kompenserer for cyklens mere spinkle bygning.
Dermed kan du stadigvæk træne på en stabil spinningcykel til trods for dens størrelse. Du har mulighed for at indstille modstanden manuelt, og dette fungerer ved hjælp af en skrueknap forrest på cyklen.
Cyklen har justerbart sæde, der kan indstilles lodret og vandret. Samtidig er der mulighed for to forskellige grebspositioner. Dog har du ikke det klassiske bukkestyr på denne model.
Den er udstyret med en lille cykelcomputer, der kan vise dig de basale ting under din træning. Her kan du se tid, distance, kalorieforbrænding og hastighed.
Det er altså en model, der kun kan det mest basale. Du får heller ikke kombinationspedaler, og derfor kan du ikke anvende dine spinningsko til denne model. Men er du nybegynder, kan dette være et fornuftigt valg.
Titan Life S11 – En middelmådig spinningcykel
→ Set til 1.789 kr. hos Apuls.dk
→ Set til 2.092 kr. hos Computersalg.dk
→ Set til 2.099 kr. hos Frishop.dk
→ Set til 2.099 kr. hos Byghjemme.dk
→ Set til 2.999 kr. hos Proshop.dk
- Udstyret med transporthjul
- Tredelt krank
Denne model fra Titan er en af de mere almindelige modeller, der kan være en fornuftigt valg, hvis du ønsker en spinningcykel, der kan det mest væsentlige.
Denne model er en tand større og mere veludstyret end den billige model, vi har været inde på tidligere og er derfor med i testen. Men her får du heller ikke mere end det. Cyklen kommer med et svinghjul på 13 kilo, der sørger for en udmærket stabilitet under træningen.
En stor fordel ved denne spinningcykel er muligheden for at transportere den rundt på hjul. De indbyggede hjul gør det nemt for dig at rykke den fra sted til sted, og på den måde slipper du for at skulle løfte rundt på den.
Du får også en computerskærm, der kan oplyse dig om tid, hastighed, distance og antallet af forbrændte kalorier.
Med denne cykel skal du selv sørge for at tilkøbe Turbo Spray, der kan hjælpe dig med at undgå friktion på bremseklods. Du har heller ikke muligheden for at anvende dine spinningsko, idet pedalerne er almindelige og med en strop til dine sko.
Styr og sæde kan justeres både lodret og vandret, og så er der det klassiske bukkestyr. Den maksimale brugervægt er 125 kilo, og justering af modstand sker manuelt på en skrueknap.
Det er altså en ganske glimrende spinningcykel, der desværre ikke adskiller sig fra de andre med særlige funktioner. Der er heller ikke mulighed for pulsmåling på denne.
Abilica Racer 2.1 – bedste spinningcykel til prisen
→ Set til 3.995 kr. hos Abilicaonline.dk
- En følelse af at cykle på landevejen
- Bedst til prisen i forskellige tests
- 22 kg svinghjul
Abilica har endnu en cykel med i testen, og det er netop grundet modellens titel som bedst til prisen. Her får du den professionelle kvalitet til en pris, alle kan være med på. Abilica er kendt for den særdeles høje kvalitet på spinningcykler.
Derfor kan du trygt vælge en model fra dette brand hjem til dig. Abillica Racer 2.1 giver dig en følelse af landevejscykling på din racercykel, hvilket er en af de vigtigste egenskaber ved denne model.
Samtidig får du et kraftigt svinghjul på 22 kg. Du får en stabil cykel, der samtidig ikke fylder for meget derhjemme.
Cyklen er udstyret med filtbremser og kombipedaler. Du kan altså bruge både dine almindelige sko og dine spinningsko til denne model. Hjulet drives af en rem, der også er særdeles lydløs under træning og skaber en naturlig modstand.
Den er udstyret med en computer, der kan give dig de basale oplysninger om din træning. Her kan du følge med i tid, kadence, distance, kalorieforbrænding og hastighed.
Abilica har skabt en simpel cykel, der kan de helt rigtige ting. Du får en solid spinningcykel i høj kvalitet, som giver dig en god cykeltur. Og til prisen er den et særdeles godt valg, hvis du gerne vil holde dig i cykelform i vinterhalvåret.
Den giver dig også muligheden for forskellige greb på din cykeltur, da den både er udstyret med bukkestyr og racerstyr.
Body Bike Classic SS – Den klassiske spinningcykel fra træningscentret
→ Set til 13.181,25 kr. hos Fitnessgruppen.dk
- Kevlar bremsesystem
- Mulighed for at tilkøbe Body Bike Performance Console computer
- Maksimal belastning på 150 kg.
Den sidste spinningcykel i vores test er den klassiske model fra Body Bike. Det er den velkendte model fra træningscentret, som også har nogle helt særlige fordele. Du har nemlig mulighed for at tilkøbe en computer, der kan give dig en lang række data under din træning.
Body Bike Performance Console computeren har en række funktioner, som du kan bruge under træningen. Du kan eksempelvis se RPM, puls, makspuls og kalorieforbrug målt ud fra din puls. Denne computer er kompatibel med pulsmodtagere fra ANT+. Det hele skal tilkøbes til denne model.
Samtidig er det en særdeles robust cykel. Den har et svinghjul på 20 kg og dens Kevler bremseklods kan holde i minimum 1500 timers cykling.
Det er nemt at indstille cyklen, og du kan gøre det både lodret og vandret. Cyklens drivkraft sker ved hjælp af en Poly-V rem, og så er den nem at vedligeholde.
Pedaler skal du selv tilkøbe ved siden af. Det giver dig muligheden for selv at bestemme, om du vil have pedaler til dine spinningsko eller dine almindelige træningssko.
Du kan også nemt flytte rundt på denne cykel med transporthjulene, der er placeret forrest på cyklen. Al justering foregår manuelt, og du kan justere modstand på en skrueknap foran.
Her får du den klassiske spinningcykel, der kan det hele, og som står godt placeret på jorden. Styret er også med bukkestyr og racergreb. Dog er det også en halvdyr fornøjelse at få denne cykel derhjemme.
Den egner sig derfor bedst til brug i et mere professionelt regi. Til gengæld er muligheden for at anvende Bike Body Performance Console computeren et kæmpe plus ved denne model. Det giver dig et langt bedre overblik over din træning, så du kan målrette den efter, hvad du ønsker at forbedre.
Hvilken skal jeg vælge?
Der er altså masser af muligheder for at finde en god spinningcykel til dig. Vi anbefaler selvfølgelig vores testvinder, der kan det hele og mere til.
Et godt alternativ er Abilica Racer 2.1, der er bedst til prisen, og som giver dig en god fornemmelse af landevejscykling. Hvis du er nybegynder eller blot skal have en cykel, der kan det basale, kan du sagtens vælge den billigste model.
Pulsmåling er også en funktion, vi anbefaler dig at have øje for. Det kan være en stor fordel i forbindelse med din træning, at du kan holde styr på puls. På den måde kan du bedre arbejde med intervaller og højintensitetstræning.
Det kan også være en fordel at have kombinationspedaler. Med cykelsko kan du nemmere trække pedalerne rundt og dermed arbejde bedre.
Vil du gerne have det fulde overblik over din træning, er en cykel fra Body Bike et godt valg. Her har du muligheden for at tilkøbe et system, der kan hjælpe dig med at målrette din træning.
Du kan både se data i øjeblikket og efterfølgende se de gennemsnitlige resultater. Det kan være en god løsning til dig, der gerne vil motiveres af at se progression, og som vil lege med forskellige programmers effektivitet.