Indhold på side:
Dette indhold er lavet i samarbejde med Lundemøllen A/S
Heste kræver pleje, ligesom det gælder alle andre dyr, vi vælger at eje. For med den rette pleje kan du opnå langt mere med din hest. Det gælder både i forhold til hestens helbred, men også præstationer i forbindelse med konkurrencer og træning. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvad du vælger af produkter, og hvem de kommer fra. Det gælder om at være både kvalitetsbevidst og forstå, hvad hesten har mest brug for.
I denne artikel fortæller vi dig mere om lige netop de produkter, du bør vælge til din hest. Vi kigger på de bedste og de vigtigste af slagsen, der er med til at sikre dig en sund og stærk hest. Læs med, og bliv klogere på den fremtidige pleje.
Vælg mærkerne med omhu
Der findes mange forhandlere af eksempelvis foder og plejeprodukter til heste i dag. Det gælder især, når det kommer til vitaminer og mineraler. Men det betyder også, at du skal vælge mærkerne med omhu. Der er nogle, der har mere øje for de små detaljer end andre. Dermed vil du få langt mere ud af kvalitetsprodukterne i sidste ende. Vær især opmærksom på koncentrationen af de forskellige ingredienser, og om der er anvendt naturlige ingredienser.
Et godt eksempelvis på ægte kvalitet er pleje- og tilskudsprodukter fra NAF. Her får du den nemme løsning i form af fodertilskud fra et anerkendt mærke. Alle produkter kommer blandt andet med naturlige ingredienser, der både er sunde og plejende. Her er du sikret en høj kvalitet, der kan afhjælpe mange forskellige problemer for din hest.
Husk de vigtige tilskud
Det er ikke kun godt at kende de bedste mærker. Også vigtige vitaminer og tilskud er essentielle for hesten. Det er vigtigt altid at have for øje, at din hest har brug for forskellige fodertyper og tilskud, alt efter hvilken årstid der er tale om. Derudover spiller hestens aktivitetsniveau også en rolle.
Fodermæssigt skal du altid have aktivitetsniveauet med i dine overvejelser. Det kan være en god idé at variere fodersammensætningen, alt efter om det er i sæson eller uden for sæson. I løbet af vinteren er der ofte tale om et lavere aktivitetsniveau, og det giver anledning til, at mange heste tager på i vægt. Du bør derfor skifte den kalorieholdige kost ud med noget, der har et lavere energiniveau. Derudover skal du sørge for at vælge vitaminer og mineraler, der passer til sæsonen. Magnesium er vigtigt i løbet af efteråret og foråret, hvor det hjælper hesten med at skifte pels. Her bliver pelsen mere glat og glansfuld, hvis den får den rette mængde af magnesium.