Indhold på side:
Er du på udkig efter en ny motionscykel, får du i denne artikel en oversigt over nogle af de bedste motionscykler på markedet. Det gør det muligt for dig at finde lige præcis den motionscykel, der matcher dine træningsbehov. Vi ser blandt andet på produkter, der har klaret sig godt i forskellige tests, eller som er populære hos forhandlerne.
Vi præsenterer dig kun for kvalitetsprodukter, og du kan derfor trygt investere i en af de motionscykler, der er omtalt i artiklen. En motionscykel er et perfekt træningsredskab, hvis du gerne vil have mulighed for at træne derhjemme.
Du slipper for at pakke tasken og tage i fitnesscenter, når der skal motioneres, og du behøver ikke at bekymre dig om vind og vejr, når du skal ud at cykle.
Med en motionscykel i stuen kan du både træne kondition, styrke, udholdenhed og smidighed. De nævnte motionscykler i denne artikel har alle forskellige funktioner. Når du skal ud at investere i en ny motionscykel, er det derfor en god idé at sætte mål for din træning.
Der er ingen grund til at købe den dyreste cykel på markedet, hvis du kun skal bruge motionscyklen til en kort tur i ny og næ. Modsat bør du ikke købe en cykel, der er alt for billig, hvis du har ambitioner om at optimere din træning.
Med en billig cykel vil du nemt komme til at gå på kompromis med både komfort og funktionalitet, hvilket kan have en negativ effekt på din motivation.
Schwinn Airdyne AD8 Pro motionscykel – bedst i test
- Mulighed for at træne arme og ben på samme tid
- Bevægelse af hele kroppen
- Flere forskellige justeringsmuligheder.
Denne motionscykel er kåret som nummer fire i Bedst i test af det engelske website t3.com. Hvis du søger et motionsredskab, hvor du træner dine ben og arme på samme tid, er Schwinn Airdyne AD8 den perfekte motionscykel til dig.
Den anvendes hovedsageligt i fitnessrum og idrætsklubber, men kan også tages i brug i stuen, hvis du er på udkig efter en mere professionel træningscykel.
Det særlige ved Airdyne AD8 er altså, at der er fokus på bevægelse af hele kroppen, idet du træner arme og ben på samme tid. Desuden får du effektiv kredsløbstræning, når du motionerer på denne cykel. Det, der adskiller Airdyne AD8 fra andre motionscykler, er måden, du øger modstanden på.
Modstanden afhænger nemlig af, hvor hårdt du træder i pedalerne. Det vil altså sige, at jo hårdere du træder i pedalerne, jo mere belastning kommer der på cyklen, da modstanden afhænger af mængden af luft, der trækkes ind. Dette betyder, at du altid kan køre med en modstand, der matcher dit niveau.
Cyklen har et multihåndtag med flere forskellige indstillingsmuligheder, der gør det muligt for dig at finde den stilling, der passer dig bedst, når du træner. Du kan desuden ændre sadelindstillingerne horisontalt og vertikalt.
Der findes ni programmer på træningscyklen, hvis du ønsker at udfordre dig selv – herunder blandt andet intervalprogrammer samt genoptræningsprogrammer.
På cyklens LCD-display kan du holde øje med tid, distance, watt og kalorieforbrug. Desuden kan du tilkøbe trådløs pulsmåling.
ODIN B8 Bluetooth Motionscykel – brugervenlig motionscykel
- Stabil motionscykel med høj maksimal brugervægt
- Brugervenlig og let at betjene
- Komfortabel motionscykel med flere justeringsmuligheder.
Odin B8 Bluetooth er en af de mest populære motionscykler på Apuls.dk og henvender sig til en bred målgruppe.
Denne motionscykel er bygget på en kraftig konstruktion, og den kan klare en brugervægt på op til 150 kg. Vejer du kun det halve, kan du stadig få gavn af motionscyklen, som er yderst stabil på grund af den høje maksimale brugervægt.
Der er mange fordele ved denne motionscykel, som både er brugervenlig og let at betjene. Den har en stor og ekstra brugervenlig computer med et stort displaymodul og en kraftig LCD-skærm.
Desuden har den brugervenlige displayknapper med store billeder af knappernes funktioner. Computeren giver dig blandt andet et overblik over tid, hastighed, puls, distance, kalorier og watt, mens du træner. Ved at indtaste din vægt og højde kan du få mere præcise data for din træning.
Hvis du har brug for hjælp til din træning, kan du tilgå 15 forskellige træningsprogrammer på cyklens computer.
Ved hjælp af cyklens bluetooth-funktion kan du tilslutte din tablet eller din mobil til motionscyklen. Det giver dig mulighed for at se statistik, træningsprogrammer og meget andet på din tablet.
På toppen af computeren finder du desuden et USB-stik, som gør det muligt for dig at oplade din mobil eller tablet samt en holder til selvsamme elektroniske anordninger. På den måde kan du se din yndlingsserie, mens du træner, hvis du har brug for underholdning.
Komforten er i fokus på denne motionscykel, der er udstyret med en stor, blød sadel.
Desuden har cyklen en pedalsko med en stor trædeflade samt et bånd med mange justeringsmuligheder, der gør det muligt for dig at få pedalskoen til at passe til din fod. Generelt har du rig mulighed for at justere motionscyklen, så den matcher din træning og dine behov.
Du kan eksempelvis også justere både sadel og styr, hvilket gør det muligt for dig at opnå en god træningsstilling. Desuden kan sadelhøjden variere fra 82 cm og helt op til 102 cm, hvorfor både børn og høje personer har mulighed for at træne på cyklen.
Desuden har motionscyklen lav indstigning på 22 cm., hvilket er en fordel, hvis du eksempelvis har en skade, og dit ben skal genoptrænes, eller hvis du er lidt oppe i årene. I disse tilfælde kan det være besværligt at stige op på en cykel med højere indstigning.
Kettler E5 Ergometercykel – populær motionscykel
- Kraftig rammekonstruktion med en maksimal brugervægt på 150 kg
- Lav indstigning
- Flere justeringsmuligheder.
Denne motionscykel er en af de mest populære motionscykler i sin kategori på webshoppen Fitnessgruppen.dk. Den har en ekstra kraftig rammekonstruktion med en brugervægt på maksimalt 150 kg.
Cyklen har lav indstigning, hvilket er en fordel, hvis du eksempelvis har en skade, så du ikke belaster dit ben.
Når du motionerer på Kettler E5 Motionscykel, føles det som at cykle på en rigtig cykel.
Det skyldes, at motionscyklen har et otte kg. svinghjul samt en elektromagnetisk bremse, hvilket er med til at give en levende fornemmelse, når du cykler.
Du har flere muligheder for at justere på cyklen, så den passer til dig og din træningsform.
Sadlen kan både justeres vertikalt og horisontalt, og du kan desuden justere styret i vinklen, hvilket gør det muligt for dig at opnå en optimal siddestilling, når du cykler.
Cyklen har en træningscomputer med otte træningsprogrammer – herunder pulsstyret træningsprogram og grafisk visning.
Du kan følge med i dine præstationer på computeren, der både viser præstation i watt, pedalomdrejninger, energiforbrug (kj/Kcal), tidsforbrug, træningsdistance samt totalt antal kilometer og hastighed.
Dette giver dig et godt overblik over din træning og gør det let for dig at sætte nye mål for dine præstationer.
Motionscyklen egner sig både til mindre motionsrum, virksomheder og private.
Peak Fitness B2.0 Motionscykel – 2019 – nyt og forbedret design
- Nyt, forbedret design
- Brugervenlig computer
- Flere forskellige justeringsmuligheder.
Peak Fitness B2.0 Motionscykel – 2019 er en af de mest populære motionscykler på webshoppen Fitnessgruppen.dk. Med denne motionscykel får du en rigtig god cykel til pengene, uden at der er sparet på hverken kvalitet eller brugervenlighed.
Motionscyklen findes også i en ældre udgave, men denne model er blevet opgraderet og har fået et nyt og forbedret design. Styr og computer er blevet udskiftet, men ellers er kvaliteten den samme.
Det nye, forbedrede styr gør det muligt for dig at justere styret, således at du opnår en optimal siddestilling, uanset hvor høj du er.
Desuden er der kommet et ekstra håndtag på styret, hvilket gør det muligt for dig at sidde naturligt oprejst, samtidig med at du har den rigtige håndstilling.
Cyklen har en maksimal brugervægt på 130 kg og et svinghjul på 9 kg, som er medvirkende til at sikre et jævnt tråd ved både høj og lav modstand.
Desuden har cyklen en brugervenlig computer i et lækkert design, der gør det muligt for dig at følge din træning. Du kan få oplysninger om forskellige former for data – eksempelvis tid, kalorier, puls og distance.
Når du træner, kan du enten vælge at styre modstanden manuelt ved hjælp af de 32 modstandsniveauer, eller du kan følge et af de træningsprogrammer, der ligger på computeren.
Har du brug for underholdning, mens du træner, kan du lytte til en podcast eller se din yndlingsserie på din tablet. Du finder nemlig en tablet-holder placeret oven over den knap, der justerer modstand. På den måde kan du let justere modstanden uden at skulle flytte din tablet.
Motionscykel Model 1 – billig motionscykel med få funktioner
- Billig motionscykel
- Få justeringsmuligheder
- Træningscomputer.
Denne motionscykel fra Tectake er den billigste motionscykel hos wupti.com. Cyklen har en maksimal brugervægt på 100 kg og et svinghjul på 4 kg.
Med denne motionscykel kan du både træne styrke, udholdenhed, koordination og smidighed. Cyklen har en træningscomputer, der gør det muligt for dig at aflæse tid, hastighed, træningsafstand og kalorieforbrug.
Desuden kan du justere modstanden med en drejeknap, mens du cykler. Du kan også justere sædet, hvilket gør det muligt for dig at finde den optimale siddeposition, når du træner. Desuden har cyklen skridsikre pedalflader med tåclips, hvilket giver dig et optimalt greb.
På grund af den lave pris får du en simpel motionscykel, der kun opfylde de mest basale krav. Justeringsmulighederne er begrænsede, og træningscomputeren viser ikke samme mængde data som på de øvrige cykler. Desuden er der ingen smarte gadgets så som tablet-holder eller USB-stik.
Er du til gengæld på udkig efter et billigt træningsredskab, der ikke fylder særlig meget i stuen, er denne motionscykel et godt bud.
Find din nye motionscykel her
Vil du gerne i form, men kan du ikke overskue tanken om at svede i flok i et fitnesscenter? Så er en motionscykel et oplagt træningsredskab for dig. Med en motionscykel kan du træne, når det passer dig, og du behøver ikke at forlade dit hjem for at komme i form.
En motionscykel er dog ikke en billig investering, og derfor er det vigtigt, at du finder en motionscykel, der matcher dine træningsbehov. Motionscyklerne har alle forskellige funktioner og justeringsmuligheder.
Du bør derfor overveje, hvad du vægter højest, når du skal træne. Er det vigtigt for dig at indsamle data, når du træner, bør du have fokus på motionscykler med avancerede træningscomputere.
Er du oppe i årene, har du en skade, eller er du på anden vis begrænset i din motorik, kan du vælge en motionscykel med lav indstigning, så du ikke belaster dine ben.
Har du planer om at tilbringe mange timer på motionscyklen, kan det også være en god idé at fokusere på cyklens justeringsmuligheder. På den måde sikrer du dig, at du kan indtage en optimal træningsposition, mens du motionerer.
Det kan dog være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange forskellige motionscykler, der findes på markedet.
I denne artikel har vi derfor samlet en oversigt over nogle af de mest populære motionscykler på markedet netop nu.
De udvalgte forhandlere tilbyder alle konkurrencedygtige priser, og du kan derfor være sikker på at finde din motionscykel til en god pris, når du handler her.
Såfremt du har spørgsmål til motionscyklerne i denne artikel, er du velkommen til at kontakte kundeservice hos de enkelte forhandlere. De vil med glæde besvare eventuelle spørgsmål.