Indhold på side:
Skal du købe ny tørretumbler? Det er nemt og bekvemt at have en tørretumbler, når du gerne vil tørre vasketøjet hurtigst muligt eller ikke har plads til at lufttørre det. En tørretumbler er en luksus, der gør hverdagen lidt nemmere, og sparer dig for meget besvær med at hænge vådt vasketøj op – og så gør det tøjet dejligt blødt og du undgår grimme mærker fra klemmer og tørresnoren. En tørretumbler er en investering, der holder i mange år, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i dine behov til en tørretumbler, inden du køber. Læs mere i denne tørretumbler test hos Datalife.dk, hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke modeller på markedet, der er værd at kaste et blik på,
Forskellige typer tørretumbler
Der findes to typer tørretumbler. Den ene er kondenstørretumbleren, som er den mest almindelige og passer ind i alle hjem. Kondenstørretumbleren trækker fugten ud af tøjet og kondenserer vandet, som opsamles i en beholder, du skal tømme eller som du kan koble til et afløb. Denne type tørretumbler er meget energivenlig, men afgiver dog en fugt til rummet. Dette gør en aftrækstørretumbler til gengæld ikke. Aftrækstørretumbleren leder fugten fra tøjet væk gennem et rør i ydermuren, og kan være dette rette valg, hvis der har været en tørretumbler med aftræk i din bolig før eller hvis tørretumbleren skal stå i et lille rum med dårlig mulighed for udluftning.
Vælg den rette kapacitet
Kapaciteten betegner hvor mange kilo vasketøj, der kan være i en tørretumbler. Derfor har du nok brug for en stor tørretumbler, hvis du har en stor børnefamilie, hvor der hele tiden skal vaskes fodboldtøj og håndklæder. Derimod kan du sikkert nøjes med en tørretumbler med lille kapacitet, hvis du er enlig, og kun vasker små mængder tøj. Det er også smart at vælge en tørretumbler, der matcher din vaskemaskinens kapacitet. Så er du sikker på, du kan få alt vasketøjet med over i tørretumbleren. Og jo større kapacitet tørretumbleren har, jo bedre mulighed er der for, at tøjet kan folde sig ud under tørringen – så hvis du hader krøllet tøj, kan du købe så stor en tørretumbler du har plads til.
Energiforbrug
En tørretumbler bruger meget energi, og derfor er der mange penge at spare, hvis du køber en tørretumbler med energimærke A+++. Energimærket viser, hvor energieffektiv en tørretumbler er. B er det lavest og A+++ er den mest energieffektive. Energimærket viser også, hvor mange kW maskinen bruger årligt, hvilken type tørretumbler det er, støj, producent og tørretid. Energimærket er derfor et godt at tage udgangspunkt i, hvis du skal sammenligne forskellige tørretumblere, du overvejer at købe.