Indhold på side:
Annonce
Skal bilen på værksted, skal huset friskes op, eller mangler du måske en ny computer? Der er altid en masse at bruge penge på, og står du i en situation, hvor du akut mangler penge, kunne et lån måske være løsningen? Det er imidlertid ikke altid så nemt at overskue lånemarkedet, hvor et væld af virksomheder forsøger at lokke med løfter om lave renter og afdragsfrie måneder. Nogle gange lyder det næsten for godt til at være sandt, og det er det måske også. Derfor får du her en kort guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du vil finde det billigste lån.
Sammenlign priser online
Ligesom du kan sammenligne priser på diverse forbrugsvarer, rejser, biler etc., er det også oplagt at benytte en sammenligningstjeneste med speciale i lån, når du overvejer at låne penge. Benyt f.eks. den gratis tjeneste Fair-laan. Hos Fair-laan kan du indtaste dine nøgletal; dine ønsker til lånebeløb, løbetid for lånet og hurtigt få et overblik over, hvor du finder det bedste lån til din situation.
Når du sammenligner forskellige lån, er det særligt nøgletallene kreditomkostninger og ÅOP, du skal være opmærksom på. Disse to tal, henholdsvis som totalbeløb og som årlige omkostninger i procent, fortæller dig hvor dyrt et specifikt lån er. Her er medregnet alle udgifter som renter og diverse etableringsomkostninger. Med disse to tal i hånden, kan du hurtigt finde frem til det billigste lån for dig.
Et godt overblik
Den største tjeneste du kan gøre dig selv, når du overvejer hvilket lån du skal tage, er at danne dig et godt overblik over din økonomi. Skylder du penge i forvejen, er det måske ikke oplagt at tage endnu et lån. Hvis du ikke kan komme udenom behovet for at låne flere penge, vil det være en fordel at samle dine lån ét sted. Det vil på den ene side hjælpe til at give dig et godt overblik over din økonomi, og kan på den anden side være en økonomisk gevinst; der kan nemlig hurtigt være penge at spare, ved at samle dine lån ét sted.
Budget og låneplan
Inden du endegyldigt beslutter dig for at låne penge, bør du lægge et budget og lave en låneplan. Formålet med budgettet og låneplanen er at finde ud af, hvor mange penge du har behov for at låne, og ikke mindst hvordan du får dem betalt tilbage igen. Kan du afvikle dit lån hurtigt, vil det være billigst for dig. Har du overblik over dine indtægter og udgifter, kan du nemt vurdere, hvor mange penge du har råd til at afdrage med hver måned.
Lær om kviklån kontra banklån her
Prisen for at låne
Det kan godt være, at en finansieringsvirksomhed reklamerer med lave renter, men udgifterne til et lån er ikke alene bestemt ved rentetilskrivningerne. Et væsentligt beløb, som låneudbyderen sjældent fokuserer på, er etableringsomkostningerne. Mens renterne er en procentsats af lånebeløbet, er etableringsomkostningerne et fast beløb, en slags gebyr, som udbyderen tager, for at lade dig låne penge. Disse omkostninger er ofte de samme uanset lånets størrelse, og det kan derfor være uhensigtsmæssigt at optage flere mindre lån, da du dermed vil betale etableringsomkostninger for hvert enkelt lån.
Nogle udbydere forsøger at lokke med tilbud om afdragsfrie måneder, så du eksempelvis slipper for at afdrage på dit lån i december. Det kan jo være dejligt, da der ofte er mange andre udgifter i denne måned, men lad dig ikke narre af tilbuddet. For at du kan opnå rentefrie måneder, betaler du blot lidt mere i årets øvrige måneder, eller er tilsvarende længere tid om at betale dit lån tilbage. Brug derfor din sunde fornuft, når du indhenter tilbud på lånemarkedet.